Kampen om de magiske sten

Kampen om de magiske sten.

Jernurt nåede frem i sidste øjeblik. Ved bålet sad allerede 4 børn. Han kiggede sig nervøst omkring. Hvad gik det her ud på?
Månen viste sig i det samme på himlen. En ugle tudede. Og pludselig stod troldmanden foran dem.
”Velkommen kære børn. I er de udvalgte. I har magiske kræfter, som I måske ikke kender. Men disse kræfter har vi brug for.” Troldmanden holdt en pause, hvor han kiggede hvert enkelt barn dybt ind i øjnene. Jernurt mærkede varmen bredde sig i kroppen. Men samtidig mærkede han en uro. Hvad betød det at være udvalgt?
”I tidernes morgen blev de 5 klaner i Ådalen truet af en stor fjende,” fortsatte Troldmanden. ”Det var Grev Dark af Dunkelskoven. Han havde en stor hær og mange magiske kræfter. Klanerne var bange. En nat blev det et forfærdeligt uvejr. Stormen rasede, regnen piskede ned og tordenen rullede hen over himlen. Lynene hamrede i jorden. Fem steder slog lynene ned. Hvert sted gik lynets kraft over i en sten. Fem magiske sten slå spredt i Ådalen. En sten hos hver af de fem klaner.”
Igen holdt Troldmanden en pause, mens børnene så op mod himlen. Var et uvejr ved at trække op? Jernurt gøs.
Min forfader – den første troldmand i Ådalen – lod sende bud til klanerne. Han lavede en krone og samlede de fem magiske sten i den, og stenenes samlede magi blev mangedoblet i kronen. Med den på hovedet blev ens fantasi gjort større, og man kunne se muligheder. Troldmanden reddede på den måde klanerne fra Ådalen fra udslettelse, da han med kronen på hovedet fandt muligheder for, hvordan de kunne snyde Grev Dark af Dunkelriget.”
Børnene nikkede. De kendte alle historien. Men hvorfor var de blevet samlet?
”Prins Dark junior af Dunkelriget har sendt en stor hær mod Ådalen,” sagde Troldmanden efter en lille pause. ”Han vil have fat i den magiske krone. Med den vil han kunne få enorm magt. Derfor må vi sikre os, at han ikke får fat i den. Derfor vil jeg bede hver at jer tage en sten og holde den skjult. Uden stenene har kronen ingen magiske kræfter. I skal lade stenene gå i arv til jeres slægtninge, så de bliver holdt skjult til evig tid.”